FOODSERVICE
Søg efter opskrift Hele websiden

Tema

Kagebagning og lækkert brød

Kagebagning og lækkert brød

 

Der er noget særligt ved julebagningen. Her holdes traditionerne om noget sted i hævd. Men en smule forandring kan man vel bruge af og til ... måske finder du en ny favorit i år!

 

Nedenfor kan du finde opskrifter på Safranmuffins, Adventsbrød, Petits choux med tyttebær i karamelflødeskum, Lumumba og Valnøddetarteletter.

 

 

 
 

Safranmuffins

Safranmuffins


12-15 stk. 


Ingredienser
100 g smør
2 1/2 dl Dansukker Rørsukker
2 æg
2 dl ymer
1/2 g safran
1 dl rosiner
3 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver

 

Glasur
2 dl Dansukker Flormelis
eller
2 dl Dansukker Rørsukker
eller
2 dl Dansukker Flormelis med chokoladesmag
25 g flydende margarine

 


Rør fedtstof og sukker sammen, til en luftig masse. Tilsæt æg, et ad gangen.

 

Tilsæt ymer og safran. Bland til sidst rosiner, mel og bagepulver i. Hæld dejen i muffinsforme og bag dem midt i ovnen ved 200° c i ca. 15 minutter.

 

Bland glasuren sammen, og smør den på de færdige og afkølede muffins.


Tips
Klip far vet silkepapir med en takket saks. Læg kagen på papiret og bind sammen med silkebånd - se billedet. 

 

 

 
 

Adventsbrød

Adventsbrød

 

1 brød 
 

Ingredienser
100 g blødt smør eller margarine
1 dl Dansukker Brun Farin
2 æg
2 1/2 dl fløde
4 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2 dl kokosmel
1 dl rosiner

Til formen
Smør eller margarine
Hvedemel

Pynt
1 dl cashewnødder

 


Rør fedtstof og sukker sammen. Rør æggene i. Tilsæt de øvrige ingredienser. Hæld dejen i en smurt og melet springform, 1,5 – 2 liter. Strø nødderne over. Bages midt i ovnen ved 175° i ca. 45 minutter. Lad brødet afkøle i formen.

 

 

 
 

Petits choux med tyttebær i karamelflødeskum

Petits choux med tyttebær i karamelflødeskum


Ca. 25 stk. 


Ingredienser
3 dl vand
100 g smør eller margarine
2 dl hvedemel
4 mellemstore æg

Fyld
2 dl piskefløde
1 dl kvark
1 dl Dansukker Rørsukker Flormelis
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker
100 g (2 dl) tyttebær

Pynt
Dansukker Flormelis

 


Kom vand og fedtstof i en kasserolle, og bring det i kog. Tilsæt melet og rør rundt, indtil det slipper kasserollens kanter. Tag kasserollen af kogepladen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, mens du pisker kraftigt, helst med en elpisker. Det er vigtigt at få pisket så meget luft ind som muligt, så kagerne hæver under bagningen. Fordel eller sprøjt dejen i små toppe på en bageplade med bagepapir. Bages midt i ovnen ved 175° i ca. 25 minutter. OBS! Åbn ikke for ovnen, før kagerne er færdige. Tag kagerne ud, og stik et hul i siden med en gaffel. Sæt derefter kagerne ind i ovnen igen i et par minutter, så tørrer de også på indersiden.

Pisk fløde og flormelis til en fast skum. Rør kvark og vaniljesukker sammen. Rør tyttebærrene i. Klip kagerne op i den ene side og fordel fyldet i kagerne. Drys lidt flormelis over inden servering. 

 

 

 
 

Lumumba, dobbelte romkager

Lumumba, dobbelte romkager

 

Ca. 25 stk. 


Ingredienser
4 dl hvedemel
1/2 dl Dansukker Mørkt Muscovadoråsukker
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker
2 spsk. kakao
1 æg
150 g smør eller margarine

Fyld
50 g usaltet smør
1 dl Dansukker Rørsukker Flormelis
1 spsk. mørk rom
100 g smeltet chokolade

Pynt
100 g mørk chokolade
1 spsk. olie
Sølvkugler

 

 

Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt fedtstof og æg, og ælt det sammen til en dej. Læg dejen i en plasticpose, og lad den hvile i køleskab 30 minutter.


Læg dejen på et meldrysset bord, og ælt dejen, indtil den er smidig. Rul dejen ud i en tykkelse på ½ mm, og udstik stjerner med en form. Læg stjernerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem midt i ovnen ved 175° i ca. 12 minutter. Lad dem køle af på en rist.

Rør ingredienserne til fyldet sammen. Smør eller sprøjt fyldet på halvdelen af kagerne.

Knæk chokoladen i stykker, læg stykkerne i en skål sammen med olien, og smelt blandingen over et vandbad. Dyp resten af kagerne i chokoladen. Stil kagerne til afkøling på en rist. Strø sølvkugler på kagerne, inden chokoladen stivner. Læg de pyntede kager oven på kagerne med fyld. Opbevares køligt.

 

 

 
 

Valnøddetarteletter

Valnøddetarteletter

 

20 stk.

Ingredienser 
Dej
3 dl hvedemel
3/4 dl kartoffelmel
1/2 dl Dansukker Sukker
75 g smør eller margarine
1 lille æg

Fyld
200 g valnødder
1 1/4 dl Dansukker Rørsukker
3/4 dl piskefløde
1 spsk. Dansukker Lys Sirup

Pensling
1 æggeblomme
1 spsk. mælk

Pynt
Dansukker Flormelis
Smør eller margarine til formene

 


Bland alle ingredienserne til dejen grundigt sammen. Læg dejen i en plasticpose, og lad den hvile i køleskab i 1 time. Hak valnødderne groft.

Hæld sukkeret i en kasserolle, og smelt det ved svag varme. Tilsæt de hakkede valnødder, og rør rundt. Tilsæt fløde og sirup. Kog op under omrøring.

Tag ca. 1/3 af dejen fra - resten trykkes ud i smurte tartelet- eller portionsforme. Fordel nøddefyldet i formene. Rul dejen ud, og udstik hjerter, juletræer, stjerner eller andre figurer ved hjælp af kageforme, gerne i forskellige størrelser. Læg figurerne oven på nøddefyldet. Pisk æg og mælk sammen, og pensl figurerne.

Bages midt i ovnen ved 200° i ca. 15 minutter. Lad kagerne køle lidt af, inden de tages ud af formene. Drys lidt flormelis over lige inden de serveres.

 

 

 
 

Flere opskrifter

 

Du kan finde flere opskrifter på julekager her »

 

Du kan finde flere opskrifter på julebrød her »

 

 

Bestil vores nye sommerbrochure